Sommeren
Om sommeren er der fast mødetid fra kl. 17.00 til solnedgang om mandagen. I denne periode sejler vi i vores fire wayfarerjoller. Sejlsæsonen (sommeren) starter med standerhejsningen, der traditionelt ligger i første weekend i maj måned og varer indtil efterårsferien i oktober måned.
Til søs
Det er spejderne selv, der sejler Wayfarerjollerne, ikke lederne. Afhængigt af den enkelte spejders modenheds- kundskabs- og færdighedsniveau udnævnes børnene (fra 13-årsalderen) til bådførere, hvis de ønsker det. Dermed får de ansvar for båd og besætning på op til 5 personer. Det betyder udfordringer på mange områder afpasset efter alder, evner og ønsker.
Sommertogt
Troppens sommertogt foregår normalt i Wayfarerjollerne, ledsaget af klan og ledere i kølbådene. Sommertogtet varer 1 uge, og ligger i skolernes sommerferie. Destinationerne er så eksotiske, som det er praktisk muligt, Herunder findes eksempler på tidligere ture:
- 2000 til den sydlige del af Sundet (Stevns Klint, Grønsundområdet)
- 2001 til området Nord for Kullen.
- 2002 Troppen var ikke på togt, men deltog sammen med resten af Gruppen i Sølandslejren 2002. Mere end 50 spejdere og ledere fra Jon Litle Søgruppe deltog i denne landslejr for søgrupper under DDS.
- 2012 deltog troppen på Spejdernes lejr i Holstebro. På denne lejr fejrede søspejderne deres 100 års jubilæum.
- 2013 sejlede troppen i Øresund
- 2014 sejlede troppen til Bornholm med DDS's skib: Ran. Klanen deltog også i Seasun
- 2015 Troppen deltog på sølandslejren i Egå Marina
- 2016 Troppen sejlede ned i det Sydsjællandske med gruppens to kølbåde
- 2017 Troppen var på Spejdernes Lejr i Sønderborg
- 2018 Traditionelt sommertogt i Øresund
- 2019 Traditionelt sommertogt i nordlig Øresund og Sverige (sammen med Havets Helte)
- 2020 Gruppetur, sejlads og landspejd fra vores to hytter (Corona-tilpasset)
- 2021 Sølandslejr på Thurøbund spejdercenter
- 2022 Spejdernes lejr, Roskilde
- 2023 Sommerlejr ved Thurøbund søspejdercenter
Vinteren
Om vinteren holdes møde i havnehytten fra kl. 17.00 – 19.00.
Om vinteren (perioden udenfor sejlsæsonen) benyttes tiden mest til at gøre klar til at sejle. Når sejlsæsonen er slut, skal bådene rigges af og gøres vinterklar, og i løbet af vinteren skal alt udstyret efterses, vedligeholdes og evt. repareres. F.eks. efterses sejlene hvert år af en sejlmager, og spejderne sliber og lakerer bådenes trædele (ror, sværd, bænke m.v.). Om vinteren går en stor del af tiden også med undervisning i kunsten at sejle med sejl og hvad dertil hører. Der arbejdes bl.a. med søsikkerhed, meteorologi, navigation, lanterneføring og ikke mindst sund fornuft.